Første gang...

Du stod på stationen og ventede spændt! Du frygtede mest at jeg var en Bent, en gammel og grå lang håret mand. Vi stod og så på hinanden ja nærmest længe, jeg tænkte varv er det virkelig hende? Du kom over og hilste usikkert på, jeg tog chancen og gav dig et kram for at finde min roen i balancen. Vi gik i byen og mørket faldt på, du ringede hjem for at sige at alt var O.K.
Vi gik hjem til mig, vejen var lang og smertefuld for dig. Vejen var dog mild ved mig, Vi nåede min vej nu meldte lysten sig til at sige hej, hej til Todi så det kun var dig og mig, men nej Todi os fulgte til du skulle hjem. Vi tog toget og heldet mig fulgte til min far hentede os på Haslev station, der vidste jeg der vidste jeg vi ikke havde længe igen… Vejen hjem til dig var for kort men sej! Da vi kom hjem til dig du gav mig et kram og et præg jeg tænkte ”åh nej nu mister jeg dig”
Men nej det gjorde jeg ej og dagen i dag elsker jeg dig! Og du elsker mig…