Fik øje på det aller lækreste handyr.
Gik som hunløven, længe rundt,
og observerede mit bytte.
Gik længe, og overvejede, om jeg skulle
indlede jagten.
En dag, fandt jeg ud af, at nu var det
tid.
Begyndte at kredse om mit bytte.
Gav ham nogle tegn, der viste ham,
at jeg ville ha ham.
Heldigvis besvarede han mine tegn.
Jeg begyndte at jage.
Jagten er igang endnu.
Han ved jeg vil ha ham.
Han vil ha mig.
Men han er bundet på hænder og fødder.
Så jeg har lagt mig på lur..
Lurer på chancen.
Jeg ved den kommer.
Det tager tid, men jeg venter gerne.
Jeg har hunløven og jægerns tålmodighed.
Ved jeg kan komme til at vente meget længe.
Men jeg venter gerne, for han er værd at vente på.
I det rette øjeblik, kommer jeg frem fra mit skjul.
HUN skal bare finde ud af, at alt ikke er som det plejer at være.
Så sniger jeg mig ind på ham.
Med list, snuhed og uendeligt meget kærlighed.
Jeg vil være kvinden som:
Giver ham den kærlighed, han fortjener.
Støtte ham i det han gør.
Være der for ham, på godt og på ondt.
For han er mit livs aller største kærlighed.
Og kærligheden har ingen grænser.
Og prisen, den bliver stor.
Men ingen pris er for stor.
Jeg betaler gerne.
Jeg ved hvad jeg vil ha, og jeg får det
HUNTEREN
Skrevet d.
14. november 2003, 15:02
×
0
×
0
×
0