Vejen der er så smal...

Der gik de ned af vejen, det var mørkt.
Det var forkert- han vidste det, hun vidste det! Trods denne kendsgerning stod de der - mit i mørket, midt ude på den vej, hvor de havde stået så mange gange før. Alt var bare anderledes, det følte de begge! De kunne føle deres hjerter slå hurtigere. Længe havde de prøvet at fortrænge deres følelser. Nu stod de der - sandhedens øjeblik var kommet, ville de kunne tage skridtet? Turer de at springe ud over den kant der skrående lige foran dem!?!
Han vendte hende så han nu så ned i hendes små uskyldige øjne, hun rykkede tættere på ham tog ham om livet og omfavnede ham kærligt. Stille førte hun sin hånd op til hans nakke- nussede ham stille, og han kunne lide det, det var der ingen tvivl om!!! Han prøvede at stoppe sit hjerte, følte trang til at overbevise sin bevidsthed om at dette ikke var muligt. Det kunne ikke passe at hans interne konflikt mellem hans idealer og ønsker var ved at være over! Turer han lade sine følelser skubbe ham ud over kanten?
Øjeblikket rykkede sig nærmere hun var bange, bange for resultatet, men hans smil og skæret fra hans øjne gjorde hende tryk. Hun så forvirret på ham og hendes udtryk blev returneret med samme fortvivlelse! Det var forkert, men de rykkede tættere, noget drev dem. Alt var imod dem, de var begge fortvivlede, men deres intime kontakt holdt dem sammen. Han gav fortabt og rykkede tættere igen, førte hans hænder ned af pigens bare arme og flettede deres finger, løftede hende stille op så de var på samme højde! Deres øjenkontakt var opslugende, hun ser lige igennem ham og han bliver mere og mere fascineret af denne pige, der ikke er rigtig for ham og dog!?!
Han kiggede endnu dybere i hendes krystalklare blå øjne, han ser lyset og håbet der glinser op i mørket, han kan ikke modstå dem og i særdeleshed ikke hende, hun var så ren så lige til, han måtte give sig hen!!! Deres blik forbliver intakt, pludselig mærker hun hans stærke hånd op under hendes bluse han nusser hende, men hans greb bliver mere og mere intenst. Hun fører sit hoved op til hans igen og hun kan nu mærke hans åndedrag og dufte ham! Hun kigger stille på hans mund de kigger på hinanden, de holder om hinanden de er klar til at springe… stille smelter de sammen, de to mennesker der hele tiden havde været så bange var sat fri, de frelste hinanden i et langt og lidenskabeligt kys. De var nu klar til at møde verden hånd i hånd, de vidste at det var dem der skulle ændre den smålige verden! Han tog hende om livet og de gik atter engang ned af den mørke vej, de vidste nu at de var klar til vejen, men var vejen klar til dem?!?