Du sagde jeg var din ven, du sagde jeg var den bedste.
Du sagde du elskede mig, du sagde du elskede mig mest.
Du sagde det aldrig ville gå, men alligevel prøvede vi.
Vi vidste det ville ende dårligt, vi blev uvenner.
Vi sidder hver for sig, og siger vi elsker hinanden.
Vi sidder hver for sig, og siger vi savner hinanden.
Du sagde du vilel kysse med mig, det blev kun til kram.
Vi var sammen, vi spiste filur, vi stod og holdte om hinanden i tre kvarter.
I dag sidder vi hver for sig, med en dårlig og god oplevelse.
Vi sidder tæt ved hinanden fysisk, men langt væk i hjertet.
Før var vi tæt, både fysisk og i hjertet.
Nu er vi ikke samn, og det kommer vi aldrig.
Det blir aldrig det samme, men vi skulle prøve.
Vi skulle satse vores vendskab, der nu er ødelagt.
Aldrig vil jeg glemme mine følelser til dig, aldig vil jeg gelmme dig.
Nu og for altid har du glmet dine følelser, nu og for altid har du glemt mig.
Men jeg elsker dig stadig, og håber stadig.
Jeg måske naiv, men du er den der mangler i mit liv.
Altid vil jeg elske dig, altid vil jeg savne dig.
Mads, jeg glemmer aldrig vores tid, der ikke var vores.
Skrevet d.
4. juni 2003, 20:34
×
0
×
0
×
0