My worst and best love

af sidneyjensen

My worst and best love

You never told me you loved me
Or even cared
But in your eyes, in your touch
You felled sow near

You were the best kiss I ever had
And the first one, who ever made me sad

You were the one who treated me the worst
But the one I loved the most

It ended before it even started
But it lasted the longest in my heart

And my heart still goes one beating
Every we meet
And we starts to act totally wired

With you I hade the best time in my life
Even thought you again and again twisting the knife

I will never forget you
Will you always remember me to?

af dennis d. 9. april 2003, 02:26

SidneyJensen har skrevet til mig og ønsker lidt feedback. Selvom jeg har lidt travlt med at arrangere flytningen kan jeg da godt starte: Jeg kan godt lide det, fordi det rammer noget, jeg tror, de fleste, måske alle, kan genkende. Desværre :-

af trjoe1t d. 12. april 2003, 00:15

Det er et godt digt for der er noget jeg kan genkende, der er nok mange der har stået i den situation, det minder mig om min den "første" kæreste, det er to år siden vi slå op nu, og vi snakker ikke rigtig sammen mere men han har alligevel en plads i mit hjerte som han nok altid vil have. jeg har fået en ny kæreste og jeg elsker ham over alt på jorden, men han vil aldrig blive min "første" kæreste...

af morgendug d. 18. april 2003, 01:45

Der var et digt der lige satte ord på hvordan jeg har det netop nu.
Hvor er det svært at tro der ingen kærlighed er, når du føler så stærkt...