Som en før så fjern skygge,
som en nu så let fjer,
som en før forsvundet hvisken,
nu ligger du her.
Som en før usynlig genstand,
som en nu så sikker hærd,
som en tilbagevendt brise,
nu sidder jeg der.
Et kys fra mit indre,
et kys fra dit sind,
et kys på din pande,
du lukker mig ind.
Som det spirende forår,
som mit duftende hår,
en lyklig berusning,
der heler mit sår.
Som med den som jeg elsker,
med et hjerte der ler,
som forelsket i solen,
det er nu alting sker!
Skrevet d.
3. april 2003, 17:48
×
0
×
0
×
0